EDBBlog.dk

Der går stædige rygter om, at Bill Gates, tidligere præsident-direktør for virksomheden bag Windows, i 1983 eller deromkring har sagt, at en computer skulle have max 640 Kilobyte RAM. RAM er computerens korttidshukommelse. Hver gang du starter din computer, skal ethvert program der startes op, indlæses i computerens korttidshukommelse. Mange programmer der kører på ens computer, kører i baggrunden, de fleste mennesker har ikke en anelse om hvad der kører. Det er heller ikke nødvendigt. Jeg ved heller ikke hvad der foregår under motorhjelmen på min bil – så længe bilen kører er det fint for mig.

Men en computer kan ingenting, uden at den har fået besked på hvad den skal. Altså, der  skal være software i din computer, der oversætter dine bevægelser med musen til nuller og et-taller, for dét er noget en computer forstår. Og et program der kan sende informationen til skærmen (rettere sagt: til skærmkortet – men det kan for de fleste mennesker være ligegyldigt).

I 1983 var det ganske almindeligt, at bruge tastatur til at gøre noget med en computer. Musen var opfundet, men der var ikke mange mennesker der brugte en mus. Og hvorfor skulle de: computeren bestod jo ikke af flotte billede-agtige skærme i full-colour, men udelukkende af tekst.

Windows blev oprindeligt annonceret under navnet Interface Manager. Allerede tilbage i 1983 talte Bill Gates på COMDEX, verdens største IT-messe, om at kunne bruge musen i stedet for tastaturet. Gates har altid benægtet at han har sagt noget om de der 640 Kilobyte. Og hvis han i 1983 allerede har snakket om et grafisk udseende, så kan det ikke være andet end at Gates vidste, at 640 Kilobyte i løbet af nul komma fem ville blive for begrænset.

Om Bill Gates nu har sagt det eller ej, er faktisk også ligegyldigt. En computer i dag kan ikke køre med 640 Kilobyte RAM. Faktisk kræver Microsoft til deres nyeste version 2 Gigabyte. Altså 2048 Megabyte. Eller to millioner syvoghalvfems tusinde hundrede og tooghalvtreds Kilobytes. Og når Microsoft lancerer Windows 8, forventer jeg at mindstekrav bliver 4 Gigabyte RAM.

Windows 8 kommer sandsynligvis til næste år – men Microsoft holder lav profil for hvad angår information om udgivelsesdatoen af Windows 8. Alligevel får jeg ofte spørgsmål om man skal installere den nyeste version af Windows. Og svaret er: nej.
Du må godt – men du skal vide at du ikke behøver. Der er som regel ingen grund til det. Desuden er det dyrere at købe en løs version af Windows end en version som følger med ens computer. Men det vigtigste er, at din computer er bygget til at kunne køre med et bestemt system. Men tja, udviklingen går stærkt. Det er kun 28 år siden, at Microsoft begyndte at snakke om et grafisk udseende. Det så sådan ud:

Den første version udkom i 1985, den hed Windows 1.0. Eller egentlig udkom den aldrig, men Windows 1.01, 1.02, 1.03, 1.04 og 1.05 udkom, ret hurtigt efter hinanden. I 1987 udkom Windows 2.0, og så satte Microsoft tempoet lidt ned. I 1989 kom Windows 3.0, og i 1991 kom 3.1. Altså ikke 4.0 – I 1993 kom 3.11, og først i 1995 kom 4.0 Den hed bare ikke 4.0, men Windows 95. Siden har der været Windows 95 OSR2, Windows 98, Windows 98 SE, Windows Millennium, Windows 2000, Windows XP, Windows Vista og Windows 7. Desuden har Microsoft mellem udgivelsen af Windows 3.0 og Windows 2000 først to linjer: ved siden af Windows 3.1 blev Windows NT 3.1 udviklet. Den blev fulgt af Windows NT 3.51, da Microsoft lancerede Windows for Workgroups 3.11 på den første linje.
Da Microsoft udgav Windows 95 kom de også med Windows NT 4.0. Og imens ”linje 1” var et samlebånd af styresystemer, var det på ”linje 2” rimelig stille. Det vil sige: Microsoft opdaterede systemet hele tiden med såkaldte Service Packs. Det gør de stadigvæk, men for at sikre at de følger med tiden, og tidens krav, udgiver de omkring hvert andet eller tredje år et nyt system. Vil du gerne have det nyeste af det nyeste? Så vil jeg anbefale at du lige venter indtil Windows 8 er kommet på markedet. Og så er det en god idé at købe en ny computer, så følger der sandsynligvis Windows 8 med. Men ellers kan du lige så godt beholde det du har. Hvis det virker, skal man ikke pille ved det. Men husk: tag en backup af dine data, så ofte som du selv synes. Fordi jo ældre en computer er, desto større bliver chancen at din computer kaster håndklædet i ringen – oftest uden at rådføre sig med dig. Og så er det oftest sværere at redde ens data. Ligesom med Sygesikring Danmark, hvor man skal melde sig ind mens man en rask, skal man også skifte sin computer ud mens den gamle endnu kan bruges.

Spørgsmål? Bare ring, mail, sms, send røgsignaler eller en postdue.

Jeg har før i tiden påpeget, at det er meget vigtigt at lave en backup. Jeg har lagt mærke til, at de fleste mennesker efterhånden også indser at det er meget vigtigt. Men det er ikke nok at vide at man skal sørge for at man har en kopi af sine data. ”Det er tanken der tæller” gælder altså ikke her. Man skal også skride til handling. Det er der hvor skoen vrider. Det sker ofte, at jeg skal forklare hvordan man laver en backup.

Som jeg har forklaret før (http://www.edbblog.dk/index.php/backup/) er der forskellige medier, man kan bruge til backup, og hvert medie har fordele og ulemper. Men man skal først beslutte sig for, hvilken type medie man vil bruge. Min erfaring lærer, at de fleste vil bruge en USB-pind (USB-stick, memorystick eller hvad man nu vælger at kalde det – der findes ikke et entydigt navn til det), men også eksterne harddiske er hyppigt anvendte backup-medier. Når det kommer an på metoden, er det hip som hap, om man nu bruger en ekstern harddisk eller en USB-pind.

Og hvordan går man så til værks? Alting en nem, hvis man bare ved hvordan. Det gælder alt i livet, altså også backup. Man finder på sin harddisk ALT hvad man synes er vigtigt. Og det kopierer man til sit medie. Altså:
1. Tilslut dit backupmedie
2. Åbn mappen til dit medie (via Start > (Denne) Computer)
3. Sørg for at mappen ligger i baggrunden, og find via Start-menuen eller (Denne) Computer den mappe eller de mapper, du vil tage en kopi af.
4. Luk alle øvrige programmer
5. I den mappe du vil kopiere markerer du ALLE undermapper og filer
6. Via menuen i toppen (som hedder Rediger, efter al sandsynlighed) vælger du Kopier
7. Kig i proceslinjen, og find mappen til dit backupmedie
8. Via menuen Rediger vælger du ”Sæt ind”.

Nu kopierer du alt fra den første mappe til din USB-pind eller eksterne harddisk.
Gør du nu det samme for en næste mappe, du vil kopiere, så bliver det et stort rod. Så muligvis er det en god idé, at du opretter undermapper på dit backupmedie inden du udfører trin 8. Eller endnu bedre: opret i backupmediets mappe en undermappe med som navn dags dato, og opret i dén mappe undermapper, alt efter hvad du vil tage backup af: billeder, dokumenter osv.

Og hvad så med dine kontaktpersoner eller emails? Og databaser som du måske bruger? Emails og kontaktpersoner ligger lagret et eller andet sted på din harddisk, og alt efter hvilket mailprogram du bruger, er det forskelligt hvor på harddisken. Så der er det måske en god idé at tilkøbe dig hjælp, én gang, for at få fundet ud hvor de filer ligger, sådan at du fremover også kan tage en backup af dine mails og kontakter. Eller måske har du ikke et mailprogram, men ser du dine mails online, ved at gå ind i en hjemmeside. Så er det ikke nødvendigt at tage backup af dine mails. De ligger jo på en server, og du har adgang til dine mails fra hvilken som helst computer.
Din bank behøver du ikke tage backup af. Det ligger også på en server. Og siden du har NemID, kan du se din bank fra enhver computer, som bare har adgang til Internettet.

Kan du bruge ovenstående til noget? Jeg forventer ikke, at du nu er ekspert i at tage backup. Men nu ved du, at det ikke er en stor og indviklet handling. Det svarer til, at man ved hvordan man skifter hjul på en bil. Hvis man har de rigtige værktøjer og materialer, så er det faktisk ganske let. Man skal bare have gjort det et par gange.

I Havécom Danmark vil vi gerne være uafhængige. Vi er ikke bundet til firmaer, som forbyder os at bruge deres konkurrenter. Siden sidste år er vi officiel forhandler af sikkerhedsspecialisten ESET. ESET er kendt for deres produkt NOD32. Vi leverer stort set udelukkende deres produkt Smart Security 4.0, men hvis vi mener at dette produkt ikke er tilstrækkelig eller måske lidt overdone i en bestemt situation, vælger vi noget andet.
Som også kan læses på vort websted, www.havecom.dk, er vi gået fra McAfee, med den enkelte begrundelse at McAfee ikke mere lever op til vore forventninger og krav om et godt sikkerhedsprodukt. En række fejl samtidig med at produktet er blevet meget tung, har fået os til at beslutte, at vi skulle finde noget andet i stedet. Vi fandt ESET Smart Security.

Ulempen er, at den koster penge. Forskellen mellem et gratis antivirusprodukt og en, hvor man skal betale, er, at man ikke har krav på support når man får noget gratis. Kan du bruge det til noget? Vist nok ikke. Fordi support kan man bruge, hvis man i forvejen er helt fortrolig med sin computer, og det er 99% van alle mennesker ikke. Altså ikke i den grad, at man kan bruge en helpdesk-medarbejders vejledning. Så der tilføjer Havécom Danmark noget særligt: installerer vi Eset Smart Security 4.0 (eller senere måske en nyere version) på din computer, så indstiller vi den sådan, at vi modtager en mail når der trænger en virus, eller noget i den retning, ind. Eller hvis det ikke lykkes for din computer at hente opdateringer til antivirusprogrammet. Og hvis vi mener at det er nødvendigt, så kontakter vi dig, og kommer eventuelt forbi for at løse problemet.

Altså din computers sikkerhed bliver ikke kun lagt i et antivirusprograms hænder, men rigtige mennesker, med forstand på computere, holder øje med din maskine! Vidste du i øvrigt, at vi også kan gøre det samme med din smartphone?

Udover at vi er begyndt at forhandle ESET-produkter, er vi også begyndt på, at levere et mere end komplet mailsystem. Du kender måske Google Apps, hvor man kan gemme sine filer, holde styr på sin kalender og have alle sine e-mails i et samlet system. Du kan have adgang til dit virtuelle kontor overalt i verdenen, så længe du har adgang til Internettet. Google Apps virker fint men…. Support mangler. Ligesom med gratis antivirusprogrammer. Går det galt, så må du lede efter en løsning på… Google.
I Havécom vil vi gerne tilbyde pålidelige løsninger. Derfor har vi indgået et samarbejde med det nederlandske/rumanske firma Qaleido Communications. Et komplet Cloud-baseret system, hvor du lynhurtigt har adgang til alt hvad du nu skal bruge. Om du nu er privatperson, indehaver af en lille virksomhed eller systemsadministrator i en stor virksomhed – Qaleido er systemet, som gør dit kontorarbejde overskueligt, selvom du rent fysisk ikke har et kontor.
Tag selv et smugkig: http://demo.qaleido.com. Du kan komme ind med brugernavnet demo og passwordet 123456.
Spørgsmål? Du ved jo at du altid kan finde os på www.havecom.dk

En diskdefragmentering stammer fra længe siden. Det var dengang, harddiske var formateret med et filsystem som hed FAT eller FAT32. En harddisk er delt op i små kasser. Nørder som jeg kalder disse kasser for allokeringsenheder. Alle allokeringsenheder har en bestemt størrelse. Hvis en fil, du vil gemme, er større end en allokeringsenhed, bliver der brugt flere allokeringsenheder. En allokeringsenhed kan aldrig indeholde mere data end der hører til én fil. Altså, hvis du har en fil som er 4097 bytes i størrelsen, og alle allokeringsenheder er 4096 bytes, så bliver der brugt 2 allokeringsenheder, hvor den ene er brugt 100%, og den anden har kun brugt 1 byte – resten forbliver tom.

Disse allokeringsenheder ligger ikke direkte ved siden af hinanden. Altså, det KAN godt ske at to allokeringsenheder fra én fil ligger sammen, men så er det rent tilfældigt. Normalt ligger de spredt over harddisken. Især hvis du åbner en fil, laver en lille ændring, og gemmer filen, så bliver fordelingen endnu mere rodet. Det kaldes “fragmentering”.
I gamle tider, med filsystemet FAT og FAT32 var det rimelig svært at finde hurtigt alle allokeringsenheder, som hørte til én fil. Men moderne computere (med Windows Vista og Windows 7, og de fleste med Windows XP) bruger ikke filsystemet FAT eller FAT32, men NTFS. Det er et system som før i tiden kun blev brugt i Windows NT 4.0 og Windows 2000, mens FAT og FAT32 blev brugt i Windows 95, Windows 98 og Windows Millennium. Under DOS, altså fra før Windows 95, blev der kun brugt FAT (også kaldet FAT16).

NTFS har nogle fordele, bl.a. når det handler om filsikkerhed. Man kan give brugere rettigheder til at bruge en bestemt fil, mens andre brugere ikke har retten til det. Det kunne man ikke med FAT og FAT32. Men det er noget, som de fleste mennesker ikke ville se som en uundværlig ting. Rettere sagt: det er de fleste mennesker bedøvende ligeglad med. Men NTFS har endnu en fordel: NTFS har et indeks. Man kan se det som en indholdsfortegnelse. Hver gang computeren ønsker adgang til en fil, ser den i indekset hvilke allokeringsenheder der skal bruges, og de findes, lynhurtigt, fordi der står i indekset hvor de forskellige allokeringsenheder ligger. Altså, om de nu ligger pænt ved siden af hinanden (ikke fragmenteret) eller fordelt over hele harddiskens overflade (fragmenteret) – computeren er ligeglad. Den går direkte efter lokationsoplysninger for enhver allokeringsenhed. Altså er det ikke nødvendigt at DEfragmentere harddisken. Så at din computer ikke blev hurtigere af det, er ikke underligt. Spar dig den tid, og lad være med det.

OBS! Funktionen til at gøre det findes stadigvæk i Windows Vista og Windows 7, men under disse operativsystemer opstår der engang imellem fejl, at computeren bliver utrolig langsom af en diskdefragmentering. Godt nok ser det ud til, at Microsoft har sat en stopper for problemet, som ofte opstod under Windows XP, at computeren ikke mere kunne starte pga. en fejl i indekset, men til gengæld kan man risikere at computeren har meget svært at få adgang til indekset, og dermed svært ved at finde filer. Derfor er det ikke længere et råd, at du kan spare dig for det arbejde en diskdefragmentering indebærer, det er blevet en advarsel: Lad være med at diskdefragmentere hvis du har Windows Vista eller Windows 7. Det kan have alvorlige konsekvenser.

Om det nu er grammatisk korrekt eller ej, er for mig ligegyldigt. Når nogen snakker med mig om at formatere en computer ved jeg udemærket at der menes “harddisken” med. Men det jeg ikke forstår er, hvorfor der er mennesker der vil formatere deres harddisk. Eller jo, jeg kan godt forstå at der kan være en grund til det, men så er det noget i retningen af: “jeg har data liggende som andre under ingen omstændigheder skal få fingrene i”. Men mange mennesker vil formatere deres harddisk, fordi computeren er blevet sløv. Og ja, det vil løse problemet, men det er absolut ikke løsningEN. Det er en meget omstændig og drastisk løsning. Og hvorfor skulle man gøre det svært hvis man kan gøre det nemt?

Hvis du får et stort hul i væggen, river du så huset ned for at bygge det op igen? Eller hvis det er rodet i stuen? Det ville løse problemet, men du vil også miste noget. Noget som måske kan erstattes, men huset bagefter er ikke det samme som før. Og sådan er det også med din computer.

At din computer er sløv, har en årsag. Og det er årsagen man skal bekæmpe. Der kan være forskellige årsager, men de hyppigste årsager er uønskede programmer, for mange programmer og for lidt RAM. Og disse problemer kan afhjælpes. Medmindre din computer er alt for gammel, men så skal man overveje at købe en ny en. For så hjælper ikke engang nedrivnings-løsningen. Den bliver langsom igen.

Og vil du så alligevel ignorere mit råd? Sørg så for, at du har licensen OG installationmediet til din computer i orden, før du starter geninstallationen. Og har du en licens til Windows XP Home? Så lad være med at installere Windows XP Professional. Den er nemlig ikke bedre, du kommer bare i problemer når du skal indtaste licensnøglen.

Godt spørgsmål, men jeg kan ikke umiddelbart besvare det. For det første kender jeg ikke dine behov, og for det andet kan jeg ikke kigge på din bankkonto. Selvom det sidste vist nok ikke har særlig indflydelse. Desuden er det ikke engang dig der bestemmer hvad for computer du skal have. Lyder måske skræmmende, men det er de kloge hoveder i de store virksomheder der bestemmer for dig.

Selvfølgelig kan du selv vælge om du vil købe en computer af Acer, Fujitsu, HP, Packard Bell, Dell, en Havécom, eller endnu et andet mærke. Men det er ikke dig der er herre over hvor meget RAM den skal have, og hvor stor en harddisk. Selvom du selv kan vælge i en butik – i praksis er det fuldstændig ligegyldigt. Fordi Microsoft siger, at man skal have i det mindste 2 gigabyte RAM i din computer, for at kunne klare Windows 7 inkl. de sidste opdateringer. Men du skal også have et antivirusprogram, måske en Officepakke og så har du nogle andre programmer som du bruger. Antallet af programmerne vokser i tidernes løb, der kommer opdateringer, og alt dette gør at en computer har brug for mere end de 2 gigabyte Microsoft stiller som mindstekrav. Så det er derfor, at de fleste computere man køber nu, har 4 gigabyte RAM. En Havécom-stationær har i øvrigt 8 gigabyte – vi vil gerne være lidt på forkanten. Fordi alle bliver før eller siden offer af en eller anden virus, og det er ikke meningen at computeren kaster håndklædet i ringen ved det første den bedste inficering.
Men vi er nu kommet på et sidespor. Vi talte om hvad for computer du skal købe. Generelt vil jeg sige: hvis du ikke selv ved hvad for computer du skal have, så køb en med en Intel-processor, mindst typen I5, sørg for at computeren har rigeligt med RAM, har en god luftcirkulation (altså ikke et kabinet der er alt for lille), og sørg for at du har en skærm til. For den følger som regel ikke med. Husk også, at hvis du bruger Microsoft Office på din gamle computer, at du enten har en cd/dvd med Office liggende, samt en lovlig nøgle, eller at du køber en Officepakke ved siden af. Det er, fordi det ikke bare er muligt at lægge Office over fra sin gamle til sin nye computer. Det fortæller sælgeren ikke, fordi han gerne vil at du vender tilbage til virksomheden, og køber en Officepakke.
Jamen hvad er det så, en bærbar eller en stationær du skal bruge? Så stiller jeg altid spørgsmålet: rejser du meget? Er svaret ”nej”, så skal man ikke købe en bærbar. En bærbar erstatter aldrig en stationær. Ligesom en motorcykel ikke erstatter en bil: for motorcykel skal man have specielt kørekort, specielt tøj, man kan ikke køre så godt om vinteren, og at handle stort har man bare ikke mulighed for. Om ikke at tale om ferie med hele familien. Det samme gælder for en bærbar: man kan bruge den til samme formål som en stationær, men er mere skrøbelig, bliver hurtigere udsat for tyveri, har en kortere levetid, hvis der er noget der går i stykker, har man færre muligheder til at skifte komponenter ud, bliver hurtigere varm, og er langsommere end sin stationære ækvivalent. Er en bærbar så ingenting værd? Jo da, helt afgjort! Tænk sig hvis jeg hver gang jeg var hos en kunde skulle sætte en skærm, et tårn, et tastatur og en mus til. Nu kan jeg bare tage PC’en ud af min taske, og kan bare bruge den.
Ved du stadigvæk ikke hvad du skal have for en computer? Ring til os: 70200930, vi hjælper dig gerne. Også hvis du ikke har i sinde om at købe en computer hos os.

OBS! Der cirkulerer en video på Facebook, som ifølge teksten ved videoen skulle indeholde billeder af Osama bin Laden, efter han blev skudt. Dette er FALSK! Hvis du åbner videoen, får du en virus!!!

Virussen er en slags bagindgang, som henter flere vira ind, uden at du ved det. Der kan derfor gå lidt tid, før du mærker noget af det, da din computer er igang med at samle vira og andet utøj op fra nettet.

Der er også en e-mail med et lignende problem, som cirkulerer. Hvis du modtager en mail med en vedhæftet fil, som hedder “Fotos_Osama_bin_Laden.zip”, eller “Billeder_Osama_bin_Laden.zip” eller noget i den retning, skal du ikke åbne filen, og slette mailen. Også hvis mailen (tilsyneladende) kommer fra en du kender!

Mere information om videoen: http://www.reuters.com/article/2011/05/04/us-binladen-computer-virus-idUSTRE7437EM20110504 (engelsk)

Opdatering [05.05.2011 14:46]: Både den trojanske hest, som kommer via mail, og bagindgangen (backdoor) som spredes via Facebook kan deaktiveres og fjernes ved hjælp af Malwarebytes, med enhver databaseopdatering højere end 6512. Hvis man ikke venter for længe, kan man gøre computeren helt virusfri igen. Venter man for længe, skal der sandsynligvis tages skrappere midler i brug.

Forestil dig en papkasse, f.eks. en flyttekasse. Når den er helt tom, kan du uden besvær løfte den med én hånd (hvis du er sund og rask vel at mærke). Du kan ovenikøbet holde kassen i balance.
Nu tager du en tyk bog. En fra “Gyldendals Røde Ordbøger”-serien f.eks. Bogen lægger du i papkassen. Prøv nu at løfte kassen med én hånd. Det går fint. Kan du også holde kassen lige? Det kan du sandsynligvis ikke – kassen tilter.
Nu finder du endnu 10 af de der ordbøger frem, og lægger dem i kassen. Kassen er nu halvvejs til at blive fyldt op. At løfte kassen med én hånd, er lettere sagt en gjort – medmindre du har Arnold Schwarzenegger-muskler, skal du bruge to hænder for at løfte kassen. Men kassen kan da løftes!
Nu finder du endnu 10-15 ordbøger frem og putter dem allesammen i flyttekassen. Sådan at kassen er fyldt op til kanten. Tør du løfte kassen? Chancen at bunden ryger ud, er stor!

Og det samme sker med en computer. En computer bliver som regel bygget efter de krav, softwarefirmaer stiller til en computer. Det er dem, der bestemmer hvad for hardware der skal til, for at kunne køre deres programmer. Så når man køber en computer i -lad os sige- Bilka, så skal prisen være skarp, og derfor sparet al luksus væk: den bliver leveret ifølge kravene som gælder NU. Krav fra Microsoft, krav fra Symantec, krav fra EA Games, krav fra Oracle, osv. Problemet er bare, at alle de softwarefirmaer bliver ved med at lave opdateringer og nye versioner. Det går godt i det første år, men så går det galt: din computer vokser nemlig ikke med. Din computer kommer efter tre år i pensionsalder. Og ja, den kan sagtens køre endnu. Teknisk fungerer den fint – men den er ikke mere “in”. Og det er ikke bare et mode-udtryk, men en computer skal være “in”, for at kunne regne med, at det man bruger nu, kan køre.

Microsoft har f.eks. udgivet en ny version til Internet Explorer. Version 9. Den kører fint under Windows 7 og Windows Vista, men ikke under Windows XP. Intet problem, for du kan sagtens komme på netbank med Internet Explorer 8. Endnu. Hvornår 9 bliver et krav, ved jeg ikke, men helt usandsynligt er det ikke. Det er ikke så længe siden (kun 2 år) hvor mindstekrav til homebanking var Internet Explorer 6 – men det er man gået fra.
Så der kommer en tid, hvor du ikke kan bruge sin XP-maskine til det man hidtil har kunnet. Eller sin Vista-maskine. Også den bliver forældet på et tidspunkt.

Men det kommer du sikkert ikke til at opleve, for til den tid, hvor bankerne opgiver Internet Explorer 7 og 8, har du allerede fået så mange opdateringer af mange forskellige programmer ind, at computeren simpelthen ikke mere kan følge med. Det er hardwaren ikke designet til. Så er papkassen overfyldt, og bunden er ved at ryge ud…

På forhånd undskyld. Jeg er sikkert ikke upartisk. Jeg er sikkert subjektiv. For jeg har mere erfaring med det ene end med det andet. Dette blogindlæg handler om den evige kamp mellem PC og Mac. Og ved du hvad? Ingen vinder. Aldrig.

Hvad er bedre, Mercedes eller BMW? Spørger du min ene onkel, så siger han Mercedes. Spørger du min anden onkel, så siger han BMW. Den ene har kørt Mercedes i årevis, og den anden BMW. Men hverken den ene eller den anden arbejder (eller har arbejdet) i bilbranchen. De er BRUGERE af disse biler. De kender de steder hvor bilerne skal vedligeholdes, de ved hvordan deres biler kører, hvor dyrt det er i vedligeholdelse, og muligvis har de læst nogle tests fra bilblade om deres

mærke, men mere er det heller ikke. Det samme gælder PC og Mac.

For nogle år siden, så jeg en reklameavis, med teksten på forsiden: “Din næste computer bliver naturligvis en Mac”. Og jeg håbede på, at jeg ville finde argumenterne ind i reklameavisen. Men til min store overraskelse blev der fortalt om fordelene af en MaC, men ikke hvorfor de er bedre end noget andet. Så den reklameavis har ikke overbevist mig. Og dette blogindlæg skriver jeg i dag, d. 29. april 2011, på en PC. Så hvad skulle så have overbevist mig at vælge en Mac?

I går så jeg, lidt sent, et indslag af TV2′s Go’Morgen Danmark af 19. april. Indslaget blev indledt med ordene “den evige kamp mellem PC og Mac”. Og ja, den kamp ER uendelig, og en vinder skal den aldrig kende.
I indslaget var der en fast “gadget freak”, David Guldager, sammen med to gæster, hvoraf den ene er Mac-nørd og den anden PC-nørd. Hvis du spørger mig, blev diskussionen helt klart vundet af PC-gutten, mens en af mine venner, en trofast Mac-tilhænger, synes at Mac-manden spillede de bedste kort. Men som jeg skrev i starten, er jeg sikkert subjektiv. Jeg har jo – udover min Commodore 128-tid – altid haft med PC’er at gøre. Fra den første Windows-version, hvor operativsystemet var DOS, til dags dato har jeg arbejdet med PC. Så længe jeg husker har der eksisteret Apple, og jeg har ofte snuset til det. I årenes løb har jeg også lært at bruge en Mac. Og ja, i starten savnede jeg meget højre museknappen, men det kommer man over.

I går var jeg hos en kunde, som havde købt sig en Mac Book Pro. En af hans venner havde anbefalet det, og vennen ville nok hjælpe ham. Så blev vennen kaldt på arbejde i tre måneder, og manden stod der med sin splinternye Mac Book Pro, som han ikke kunne bruge til noget som helst – fordi de ting som han kunne med sin gamle computer kunne han ikke med sin nye. Jeg fik løst alle hans problemer, men han følte sig alligevel palle-alene: efter 13 dage med en Mac Book Pro var han allerede nødt til, at købe hjælp. Ingen af hans naboer, hans familie eller venner kunne hjælpe ham, simpelthen fordi ingen havde en Mac. Og det er ikke mærkeligt, eftersom Apple kun har få procent af markedet i hænderne. Når det kun gælder computere, altså ikke MP3-afspillere, tablets og telefoner, så lááááángt over størstedelen af markedet besat med Microsoft Windows. Jeg tror ikke særlig på statistikker, så med tal kommer jeg altså ikke. Men vi kan uden tvivl konkludere, at computere med Windows er mere populære end computere med MacOS. Nu ved det gennemsnitlige menneske ikke særlig meget om computere, og det behøver man heller ikke. Men at klikke rundt i Windows, og nogle færdigheder, det er noget mange har. Men så snart det er noget andet end Windows – så er kendskab til systemet en sjælden ting. Og så taler jeg ikke engang om specielle programmer. Tag nu f.eks. en bilforretning, som skal bruge et bestemt system for at finde informationer om de biler de reparerer: sådan et program er simpelthen ikke udviklet til Mac. Og hvorfor? Af den samme grund at man ikke kan forvente at hotelejeren på Mallorca taler dansk (udover nogle få ord), men sagtens at han taler engelsk: der findes mange flere mennesker der taler engelsk end der taler dansk. Ligesom at der findes mange flere mennesker der bruger en computer med Windows end en computer med MacOS.

I enhver diskussion om Mac og PC, kommer man på spørgsmålet: hvad er bedre? Lad os se på det. Du har brug for en computer, det er ikke et spørgsmål. Kan du selv klare eventuelle problemer? For problemer får du. Hvis du ikke selv kan klare problemerne, så skal du indkalde hjælp. Hvor meget hjælp har du til rådighed? Ja, du kan ringe til mig, jeg skal nok løse alle problemer. Problemer er der for at blive løst, og dit problem er min udfordring. Men jeg koster penge. Og jo mere du skal indkalde mig, desto dyrere bliver det. Min kunde i går har afleveret sin computer i forretningen, hvor han købte maskinen. Og han køber en computer med Windows – for det kender han til dels, og de fleste af hans venner og familie kender Windows. Det er han fortrolig med.

Men hvis man vælger en Mac, fordi man mener at en Mac er bedre, så har man ikke en anelse om hvad man taler om. Fordi en Mac er ikke bedre. En PC heller ikke. Men tja, som David Guldager også nævnte i indslaget, er det så godt som en religion: mange tror på PC og mange tror på Mac. Jeg tror på computere. Jeg har ikke endnu fundet en opgave, som en Mac kan løse bedre for mig end en PC, men jeg har fundet opgaver hvor Windows ikke var tilstrækkelig. Så jeg vælger ikke automatisk Windows. En computer er et værktøj, og – som en af mine venner sagde – man kan vælge at bruge en skruetrækker til at slå søm i med, men det er bedre at vælge en hammer. Så en PC får ikke min tro, håb og kærlighed.

Og ja, en Mac ser flot ud! Rigtig flot! Men jeg er da bedøvende ligeglad hvordan min hammer ser ud – så længe den kan slå søm i, er jeg tilfreds. Designmæssigt vinder Mac. Men den kan stadigvæk ikke alt. Min kunde i går ville gerne spille PartyPoker. Man skal installere et lille program, og det findes ikke. Jo, en prøveversion, som ikke endnu er officielt udgivet – og det lykkedes ikke at få den installeret. Altså var Mac ikke tilstrækkelig. Og det var PC. For min kunde har PC vundet. Og for mig? jeg bruger det, der passer bedst til min opgave.

Det sker i ny og næ, at jeg bliver kaldt ud til en kunde, som ikke kan bruge Windows Live Messenger. Fordi så snart man logger på, popper der et vindue op, som siger: “Windows Live Messenger har fundet en fejl og afsluttes”. Det kan selvfølgelig have mange årsager, alt fra en harddiskfejl til en malware. Et lignende problem kan opstå for alle programmer – men jeg oplever hyppigt at det sker for Windows Live Messenger.

Hvis du har lidt mere styr på computeren, end rent faktisk nødvendigt, og har kigget lidt rundt i din PC for at finde årsagen, eller endnu bedre: løsningen, så finder du hurtigt ud af, at fejlen opstår i en fil, som hedder wldcore.dll – som hænger sammen med msnmsgr.exe. Mange vil stå af her, nogle vil grave endnu dybere, og finde ud af, at der ligger en besked i Windows’ logbog, som fortæller noget mere om fejlen, men stadigvæk kan man ikke bruge det til ret meget. Hvis man så vil løse problemet, skal man google lidt, og så får man et hav af resultater. Og alle sammen beskriver problemet – men løsningen er svært at finde. Selveste Microsoft kommer med nogle forslag, men heller ikke en løsning. Det samme gælder mange fora. Men problemet er faktisk rimelig let at løse – hvis man altså er fortrolig med indstililinger i Windows.

OBS! Nedenstående skal du KUN gøre på egen risiko, og KUN hvis du ved hvordan Windows-registeret virker. Brug løsningen kun, hvis ovenstående problem gælder for dig. Enhver ændring du laver i Windows-registeret er permanente – du kan ikke fortryde, medmindre du lige laver en backup af dit Windows-register. Så, det er på plads. Der kan ikke gå så meget galt, men jeg bliver altså nødt til at skrive dette, for at fraskrive mig enhver form for ansvar, hvis du kommer til at lave en fejl.

Det du skal gøre, er åbne Windows-register-redigerings-program (der findes ingen bindestrege i Scrabble, ellers ville du have et vinderord her). Der er flere måder til at åbne Windows-registeret, men om du nu har Windows XP, Windows Vista eller Windows 7, eller for den sags skyld Windows 2003 eller 2008, så kan du holde Windows-tasten på dit tastatur ned (det er den der knap med Windows-logoet), og så trykker på samtidig på R.
Når du så slipper begge taster, kommer der et vindue op, som hedder “Kør”, og der skriver du: “regedit” (uden anførselstegn), bagefter trykker du på Enter/Retur-tasten eller klikker på OK.

Nu er du i Windows-registeret-redigerings-værktøjet (endnu flere point i Scrabble). Så skal du bladre frem til noget, der hedder HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\MSNMessenger\PerPassportSettings og omdøbe PerPassportSettings til PerPassportSettings1. Så er problemet løst. Prøv bare logge på, du skal se at det virker. Første gang, du logger på, tager dog lidt længere tid end før, men hva’ for søren – det er bedre at det tager lidt tid, end at du slet ikke kan logge på. Held og lykke!