EDBBlog.dk

“In the jungle, the mighty jungle, the lion sleeps tonight”. De første ord af en kendt sang. Men det handler i hvert fald ikke om IT-junglen, især ikke operativsystem-junglen. Den nyeste version af Apples MacOS, kaldet Lion, er absolut ikke døset hen. Den ligger på vagt, og venter indtil den kan overtage førerpositionen i kapløbet om det mest populære system.

Indtil videre ligger MacOS ikke just højt oppe i highscore-listen. Ifølge W3Schools statistik fra april 2012 brugte lidt over halvdelen af computerbrugerne Microsofts Windows 7. En håndfuld brugte Windows Vista, endnu færre mennesker Windows 2003, og lidt over en kvart af menneskerne Windows XP. Det betyder altså, at Microsoft for en lille måned siden var godt for en dækning af 83,4%. Apple endte på 9,3%. Det betyder, at Apple er langt fra så populær som Windows. Alligevel er det et helt andet billede end hvad vi så for 9 år siden: der lå Microsoft også på første plads, men med næsten 10% mere (93,0%) end i april 2012, hvor Apple måtte nøjes med en sølle 2%. Mac sniger sig tættere og tættere på, og det er Microsoft der betaler prisen.

Er Apple bedre end Windows? Eller er det alligevel Windows der er bedre? Det kan ingen svare på. Jeg kan heller ikke svare på spørgsmålet om et æble smager bedre end en pære, eller om Mercedes nu er bedre end BMW. Men det er et faktum, at Apple i lang tid har kunnet prale med argumentet, at de ikke blev ramt af virus. Det kunne Linux også. I 2003 lå Linux stadigvæk på anden plads, pladsen som MacOS anno 2012 indtager. Men er det mærkeligt at Linux og MacOS tilsyneladende ikke var så meget ramt af virus? Egentligt ikke.

Prøv at sætte dig ind i hovedet på en virusprogrammør. Vedkommende har ikke ren mel i posen. Vedkommende vil være ond. Og vedkommende vil ramme så meget som muligt. Hvis 93% af alle mennesker bruger Windows, og kun 2% MacOS, i hvilken situation ville så opstå den største skade – når virusprogrammøren laver en virus til MacOS, eller til Windows? Svaret er ikke svært at regne ud.
Men hvad nu, hvis MacOS bliver mere og mere populær? Chancen på, at der bliver lavet virus til MacOS stiger i samme grad med populariteten. Argumentet, som jeg for kun to år siden endnu så i en Ekspert i Esbjerg, at der ikke findes virus til Mac var ikke kun en myte, men er en direkte løgn. Desværre en hårdnakket løgn, fordi der er stadigvæk en enorm menneskemængde, der tror at MacOS ikke kan smittes med virus. Men for nylig blev det klart at det absolut er muligt at virusangribe en Mac: http://www.computerworld.dk/art/216373/java-fejl-udnyttes-igen-i-nyt-angreb-mod-mac
Og sig nu selv, hvorfor skulle der sælges antivirus-pakker til Macintosh, lavet af renommerede virksomheder, hvis der ikke var mulighed for at få virus? Til Microsoft-systemer kan man i det mindste nøjes med gratis antivirusprogrammer. Men med MacOS er man bundet til en håndfuld mennesker der ved hvordan en Mac virker – og de færreste af dem vil gøre det gratis. Jo, første gang – lige som pushere, der giver en potentiel offer gratis kokain, i håbet om at offeret bliver afhængig. Bagefter må man betale. I dyre domme. Løven sover ikke. Den ligger på vagt. Og tager sin intetanende bytte så snart den kan.

PS Jeg fremstiller MacOS her måske som noget dårligt. Det skal ikke forstås sådan. MacOS er ikke dårlig. Jeg vil bare advare folk, at de ikke skal falde for det forræderiske, flotte udseende. En Mac kan mindre end en computer med Windows, men måske har du på nuværende tidspunkt ikke brug for mere end det, MacOS tilbyder. Men hvis du en dag løber ind i problemer, så må man enten have forstand på det, kunne tænke logisk, eller have adgang til god hjælp. Eller selvfølgelig have en gammel strømpe liggende med adskillige tusindkronersedler, gemt for “a rainy day”.

De taler engelsk med en indisk accent. De siger at de ringer fra Microsoft, og har et hav af argumenter hvorfor du skulle snakke med dem. De er ret overbevisende, men i virkeligheden er de kun ude efter én ting: penge.

Sagen er den, at Microsoft ikke ringer. Ikke kun fordi Microsoft ikke har ressourcer til at ringe til alle og enhver, for at sige at der er sikkerhedsproblemer med ens computer. Det arbejde, disse ”Microsoft-medarbejdere” udfører, er så omfattende, at hvis Microsoft fra USA ville ringe til samtlige mennesker i Europa, så ville enhver amerikaner, inklusive Barack Obama, være ansat hos Microsoft.

Det sker desværre alt for tit, at man bliver narret. Vi har fået flere henvendelser fra folk, der er blevet kontaktet pr. telefon, hvorefter de blev bedt om at tænde deres computer, installere et program for at give den person, der ringer, adgang til computeren, fra afstand. Når det er sket, har vedkommende alle muligheder for at ødelægge computeren. Og når man er i den position, så kan man gøre hvad som helst. F.eks. bede om penge. Og det er lige det de gør.

Får du et sådant opkald? Tøv ikke og smid røret på. Du bliver narret. Har du allerede givet adgang til din computer? Træk strømstikket ud (har du en bærbar, der kører (også) på batteri, skal du huske at fjerne batteriet også), og lad være med at tænde din computer inden en IT-mand (m/k) har gennemgået din computer og fjernet enhver form for fjernstyre.

Og husk for alt i verden at informere politiet om dette, for det er simpelthen ikke lovligt. Politiet kan ikke gøre så meget, da de ringer fra et ukendt udland, men det er vigtigt at politiet ved, at denne praksis ikke opleves sjældent blandt folk.

Er du i tvivl? Ring til os – desværre har vi erfaring med dette.
Og ja, hos os risikerer man også at komme til at tale med en der har et udenlandsk accent, men du er også velkommen til at ringe til en af vore kollegaer, vi er ikke den eneste IT-virksomhed der har erfaring med disse fupmagere.

PS På Spywarefri.dk har de skrevet en guide hvordan man renser computeren. Vi vil anbefale at den IKKE bruges. Den kræver jo Internet-adgang, og desuden anbefaler de programmer, som er lavet kun og udelukkende til professionelle IT’ere.

PPS Vi blev gjort opmærksom på, at der også er folk der har opdaget at de blev ringet op af en, der talte dansk, og sagde at han repræsenterer Microsoft.

De vil være billigere end alle andre. De vil også sælge mere end alle andre. Og det betyder, at de skal skære ned på det, der ikke har direkte noget med salget at gøre. Om det nu handler om store varehuse eller små computerbutikker, det er mere regel end undtagelse, at man får en ”out-of-the-box” computer. En ud-af-kassen-computer.
Det der bliver skåret væk, er i den første plads ”service”. Selvfølgelig, en medarbejder på computerafdelingen i varehuset ved lidt om computere, eller meget endda, men stadigvæk er det hans eller hendes opgave om at sælge dig en computer i så kort mulig tid. Er man ikke helt på hjemmebanen når det handler om gigabytes og megahertz, så er man nem at blive overbevist, især hvis man står i en situation hvor ens gamle computer ikke mere vil. En anden ting der bliver sparet væk, er ”aftersales”. Efter købet står man Palle Alene. Har man selv styr på computeren, og kender du den bedre end din egen bukselomme, så er der som regel intet problem. Men kan man ikke selv klargøre en computer, så skal man bare prøve sig frem, eller også betaler man sig fra det. Og det er derfor, at mange ringer til Havécom Danmark.
Når vi sælger en stationær computer, bliver den bygget op af løse komponenter, og installeret med kun dét, der er højst nødvendigt. En bærbar som vi får ind, er som standard installeret ”af fabrikken”, og burde være klar til levering. ”Out-of-the-box”, kaldes det. Vi har dog valgt, at vi ominstallerer computer fuldstændig, ved hjælp af en ren Windows-dvd, som ikke indeholder alt muligt pjat. Det kræver dog, at vi bruger et par timer på at få maskinen gjort klar. Derimod får man ikke unødig software, som bare fylder. For ikke at tale om programmer, som udløber indenfor få måneder efter aktivering af computeren. Et kendt eksempel er Norton Antivirus, men også andre antivirus-programmer er langt fra uskyldig i denne praksis. Et andet eksempel er Microsoft Office, som virker fint i 60 dage, men så skal man pludselig daske op med adskillige hundrede-kroner-sedler, før man får lov til at komme videre med Office. Og det fortælles selvfølgelig ikke i varehusene og elektronik-giganter.

Problemet er, at man ikke mere får en dvd med Windows med, og hvis man er så heldig at man får et installationsmedie med, er det gennemspækket med et hav af programmer, som du ikke har brug for.

Derfor anbefaler vi, at når du har købt en computer, hvor det end er, at du laver en aftale med Havécom Danmark, for at få den installeret ordentligt. Så kan vi sandsynligvis også lige overføre data fra din gamle computer. For ellers kan man kalde en computer, man køber de sædvanlige steder for en ”held-og-lykke-computer”. Medmindre du selv kan klare det, der egentligt burde gøres af sælgeren.

Vi beklager. Vores hjemmesider og mailserver har ikke været optimalt tilgængeligt i nogle timer. Siden 2. juledag kl. 20.00 omkring har det været svært at komme på serveren, hvor vores hjemmesider køres fra. Årsagen var en fejl hos vores udbyder, BBSyd, som vi får leveret gennem Syd Energi.
Selvfølgelig har vi gjort hvad vi kunne, for at sikre at fejlen ikke lå i vores system (hvilket godt kan ske, på trods af at vi er en IT-virksomhed!). Vi kunne dog først komme i kontakt med Syd Energi tirsdag om morgenen. Kl. 08.03 testede vi igen det hele, inkl. en computer direkte tilsluttet den boks, hvor Internet kommer ind i huset, for at udelukke at andre apparater på netværket er problemet. Problemet var stadigvæk til stede. Vi reetablerede vores interne opsætning, og ringede til Syd Energi. Der kunne man ikke se problemer, alt skulle være i den skønneste orden. Mærkeligt nok var det det også fra på det tidspunkt. Tak Syd Energi, for at løse problemet. Det er bare så surt at I ikke vil indrømme at I har løst et problem, for at få folk til at tro at I ikke har problemer.

Dette sker desværre regelmæssigt for os IT’ere, når vi skal ud til kunder der har problemer med deres Internetforbindelse. Ikke kun Syd Energi benytter sig af den form for fusk, også TDC, DLG Tele, Telenor og Telia laver de numre. Og alle andre selskaber gør det sandsynligvis også. Men når det drejer sig om vore kunder, kommer vi midt i det hele ind i problemet, og oplever vi det ikke fra tidspunktet hvor problemet startede. Folk ringer jo kun til os når der er et problem.

Med stor sandsynlighed var dette indlæg det sidste i 2011. Vi vil gerne takke alle (trofaste) læsere og bidragydere, og ønsker jer alle sammen et problemfrIT 2012!

IT er ikke nemt. Jo, hvis man ved hvordan det virker, men det gælder alt. Hvis man ved hvordan man løser en professorterning, så det er enkelt. Men sådan en professorterning (egentligt hedder den Bűvös kocka, men er på engelsk kendt som “Rubik’s Cube”, efter Ernõ Rubik, en ungarnsk professor) har 43.252.003.274.489.856.000 forskellige muligheder af farvekombinationer. Det er umuligt at lære enhver trinplan udenad for at kunne løse terningen fra alle mulige udgangspunkter. Så må man finde en logisk plan. Den logik skal man enten kende eller forstå, eller begge dele.

IT har ikke ”kun” 43.252.003.274.489.856.000 muligheder. En computer kan jo meget mere end en professorterning, og IT er ikke begrænset til en computer. En IT’er, der kender sit kram, er derfor ikke en der har lært hvordan man griber an i bestemte situationer. Vi har oplevet mange forskellige situationer, med mange forskellige problemer. Og indtil videre har vi løst alle problemer vi er blevet udsat for. Det vil sige: enten har vi givet/bekræftet en løsning, eller også har vi rent faktisk udført den løsning. For nogle gange kan en løsning ikke betale sig.
Der var engang en mand på 72 år. Han havde en virksomhed, men var et halvt år fra at lukke biksen ned. For mange år siden har han købt et program til kr. 1.000.000,00. Det program var skrevet til MS-DOS, altså forløberen af Windows. Programmet kan ikke køre på en moderne computer, da processoren ville være for hurtig. Så manden havde en meget gammel computer stående. Men en dag stod strømforsyningen af. Og det var umuligt at skaffe en anden strømforsyning til så gammel en computer. Løsningen ville således være: køb en ny computer (ca. kr. 8.000,00), en ny version af det program han bruger (ca kr. 1.000.000,00), få dataene konverteret til den nye version (32 timer arbejde erhvervstakst, ca. kr. 24.000,00), plus moms. Og det for en virksomhed som ville blive lukket ned om et halvt år. Løsningen havde vi parat, men kunden valgte at det ikke var noget han var interesseret i.

Vores løsninger er selvfølgelig ikke kun og udelukkende baseret på logik. Det handler også om at kende mulighederne og (ikke mindre vigtigt) umulighederne. Og det får man kun ved at have erfaring. Altså, en god IT’er forstår logikken OG har erfaring.

Som bruger har man som regel ikke den erfaring, der skal til for at blive IT-mand. Og 99% af alle mennesker har ikke sans for IT-logik. Så har du et problem med din computer? Så har vi en gut der kan løse det. En der hjælper dig, når det brænder på, en der drømmer om nuller og et-taller, når han sover. En som man besvare et spørgsmål om computere, lige efter man har vækket ham midt om natten. Men vi vil gerne bede om at lade vores gutter (m/k) sove om natten – de er trods alt også bare mennesker.

I april-måned skrev jeg et indlæg om en af mine kunder, som havde bøvl med OnFone og Skyline. I dag var jeg igen hos den samme kunde, fordi der var igen problemer.
Min kunde har Internetadgang via virksomheden Skyline. Skyline tilbyder Internet via en såkaldt WiMAX-netværk: trådløst via antenner som står rundt omkring i landet, hvor men ved hjælp af en speciel boks forbindes med. Altså ikke via kabelTV-nettet, telefonsystemet eller elleverandøren. Det virker sådan set godt nok, såfremt man befinder sig indenfor rimelig afstand fra en antenne. Et system uden fysisk opkobling har altid større chance for at have lidt udfald i ny og næ, end hvis man er forbundet via fysiske ledninger, men til en vis grad virkede det tilfredsstillende for min kunde. Udover det med telefonsvareren, selvfølgelig. Men så var der for nogle uger siden et stort nedbrud hos Skyline, og siden da har det ikke virket ordentligt. Signalstyrken var meget svag, og linjen faldt ud hele tiden. Vi har fået det til at køre sådan nogenlunde igen, men min kunde besluttede for at skifte Internetselskabet alligevel.

I tidernes morgen købte min kunde et abonnement med Internet og fastnet-telefon hos Skyline. Nu er det sådan at hverken Skyline eller moderselskabet Elro A/S vil (eller kan) tilbyde telefoni. Derfor har Skyline indgået et samarbejde med OnFone. Har man et telefonnummer i forvejen, så bliver den porteret (sat over til) OnFone, ellers oprettes der et nyt telefonnummer hos OnFone. Og det nummer bliver viderestillet til et nummer hos Skyline/Elro. Internetmodemmet fra Skyline indeholder en såkaldt ATA-apparat (telefonboks), som er koblet op til telefonserveren hos Skyline. Det betyder således, at når min kunde ringer til nogen, så ringes der fra nummeret hos Skyline. Først når nogen ringer til min kunde, kommer OnFone i billedet.

Efter de store problemer hos Skyline, har telefonen hos min kunde ikke mere virket, og Skyline har ikke været i stand til at løse det problem. Så min kunde valgte at køre telefonen direkte hos OnFone. OnFone har i sin tid sendt hende et ATA-apparat, så den skulle bare tilsluttes… Og så startede den bureaukratiske vrøvl.
Først ringede jeg til OnFone, og fik Benjamin i røret. Det, jeg ville opnå, var at viderestillingen til Skyline blev slået fra. Det nægtede Benjamin. Det var teknisk umuligt. Det er vrøvl, og det fortalte jeg til ham. Så kom det frem til, at Benjamin ikke MÅTTE gøre det. Jeg fik dog ikke lov til at snakke med en leder. Jeg måtte gerne sende en klage, men min erfaring er, at de først reagerer på en klage, når de får sendt et brev , som er sendt rekommanderet. Så det ville jeg i første omgang ikke gøre. Men Benjamin var urokkelig, han nægtede simpelthen at hjælpe mig. Jeg lagde på.

Jeg tog min kundes ATA-apparat frem, og tilsluttede den. Men den ville ikke oprette forbindelse.
Jeg ringede igen til OnFone, og fik Anders i røret. Og Anders havde samme holdning som Benjamin. Lederen var ikke til stede, jeg måtte sende en klage. Ellers kunne Anders tilbyde min kunde, at hun ikke havde telefon i to måneder, indtil hun går over til Sydenergi. Hjælp til opsætningen af ATA-apparatet fik jeg ikke. Han måtte ikke engang udlevere abonnementsoplysningerne. De er tilsyneladende hemmelige hos OnFone.
Jeg var tæt på at give op, og derfor tilbød jeg min kunde, at hun indtil hun havde fået en ny Internetforbindelse kunne låne et af mine telefonnumre, ved hjælp af et ATA-apparat som jeg havde med. Hun tog imod mit tilbud, og jeg tilsluttede den. Det lykkedes dog ikke at få den til at køre, så jeg ringede til det selskab, jeg har købt mine telefonnumre, altså evercall. Jeg fik fat i en meget kompetent medarbejder, og han fortalte mig hvordan jeg kunne lave om på indstillingerne i ATA-apparatet, og så virkede det. Det tog i alt 2 minutter, inkl. samtalen med evercall.

Da det virkede, prøvede jeg at tilslutte min kundes ATA-apparat igen, og lavede om på de samme indstillinger som evercall-medarbejderen havde fortalt mig. Og så virkede det hele! Tak evercall!

Jeg ringede, fra min kundes telefon, til OnFone. Jeg fik Benjamin i røret. Jeg fortalte ham at det hele virker nu, så at han tog fejl. ”Og hvad skal jeg sige til det?”, spurgte han. Jeg svarede, at han bare ikke skulle give andre kunder den samme dårlige kundeservice, som min kunde og jeg havde fået. Han stillede mig videre til en leder…

Jesper og jeg snakkede på et fornuftigt niveau, og Jesper lovede at han ville tage det med i sine overvejelser. Det er dog lidt pudsigt at OnFone har mange Skyline-kunder, men ikke vil give support på systemet. Og det mens Skyline og OnFone dårligt taler med hinanden.

Til sidst et godt råd til Benjamin: lad være med at afbryde folk når de snakker…

Efterhånden ved næsten alle computerbrugere, at man simpelthen ikke kan undvære en beskyttelse mod virus. Men alligevel virker det som en gåde, hvad man nu skal vælge.

Til at starte med: hvad hedder det nu? Vi har hørt termer som ”anti-Norton”, og folk der spurgte om vi ikke ville installere virus på deres computer. Det eneste hvad man ville kunne kalde ”anti-Norton”, er et program der kan fjerne Symantecs sikkerhedsprogram Norton, og det er der ikke så meget fidus i. En virus ville vi nok aldrig installere på en computer, eftersom det er vores opgave at rydde op. En brandmand der stifter brand har vel heller ikke helt forstået sin opgave.

Men hvad så med termer som ”anti-malware”? ”Internet Security”? ”Anti-virus”? Det er en værre jungle, og man bliver også ret ofte snydt. Det er ikke meningen at alle computerbrugere bliver nørder (eller pænere sagt: IT-professionelle), men en lille smule viden skader ingen. Derfor vil jeg gerne kigge lidt nærmere på det med sikkerhed.

IT-sikkerhed er et ”hot item”. Hvis man tror på alle dommedagsprofeter, er din computer under ingen omstændighed sikker. For der er hele tiden snak om det med virus og hackere, og så får jeg ofte opkald om at folk har fået ”den der Trojaner – kender du den?”.

Der findes ikke kun én ”trojaner”. En trojansk hest er et utøj, altså noget du ikke vil have i din computer. Eller på din telefon, i dit fjernsyn, din blu-ray-disc-afspiller eller tablet-computer for den sags skyld.
Måske kender du historien om Troja. Hvis ikke: Troja var en by i det gamle Grækenland, mere end 3.000 år siden. Selvom Grækenland var ét land, var der mange stridigheder imellem grækerne. Nogle græske hær kæmpede imod hinanden, og en græsk hær havde belejret byen Troja i mere end 9 år. Ingen kunne komme ud af eller ind i byen, men så fandt grækerne på en list. De byggede en stor hest af træ, og fyldte den med soldater. Derefter lod de som om de havde forladt lejren rundt om byen. Indbyggerne af Troja tog ud, plyndrede resten af lejren, og tog hesten med som trofæ, ikke vidende at der var græske soldater inde i hesten. Om natten listede de græske soldater sig ud af hesten, åbnede porten, og grækerne, som skjulte sig lidt længere væk kunne komme ind i byen uden modstand. Moralen i denne historie (som også bare kan være en røverhistorie) er: noget der ser godt ud, kan have en skjult dagsorden.

Når vi ser en trojansk hest i en computer, så er det et program, som i baggrunden laver noget andet, end det ser ud til at den laver. Man lægger ikke mærke til det, i hvert fald ikke før det (næsten) er for sent.
En trojansk hest kan være en virus, men også noget andet. F.eks. en ”scareware”. En scareware er et program som skal gøre brugeren bange. Når man klikker lidt rundt på nettet, kan man nemt havne på en hjemmeside, som ligner et antivirusprogram. Og den hjemmeside siger at din computer er i fare. Heldigvis findes er den løsning, står der at læse på hjemmesiden: ”bare klik videre”. Og det resulterer i at man læsser noget skidt på ens computer. Det mærker man oftest nogle dage senere, og der har man for længst glemt alt om hvad man har gjort.

ALT, hvad man egentligt skal undgå, men som bare dukker op lige som ukrudt i ens have, kalder vi for ”malware”. Malware er en sammentrækning af to engelske ord: ”Malicious” (ondartet) og ”Software” (program/applikation). Og den slags findes der desværre mange af. Men nu er det sådan, at en virus aldrig kommer af sig selv ind i en computer. Der skal altid en brugerhandling til. Ligesom at en bil, som står krøllet rundt om et træ, aldrig er kommet der fordi bilen syntes det var en sjov idé. Det har altid været chaufføren der gjorde det. Det kan godt være at han ikke havde et andet valg, men det har stadigvæk været føreren af bilen der gjorde at bilen endte der. En virus i din computer er der også kun, fordi du som bruger har gjort det. Det er dog sjældent at man bevidst lukker en virus ind. Det er noget der sker som regel uden at man lægger mærke til det. Måske er man lokket til det, ved hjælp af en scareware. Eller en trojansk hest. Eller noget helt andet.

Som computerbruger behøver man ikke have forstand på computeren, skrev jeg lige før. Jeg personligt ved ingenting om biler, men stoler trygt på min mekaniker, som kan ordne min bil. Det er som regel noget der koster penge, men jeg kan ikke gøre det selv. Det er dog altid en klog idé at forsøge at sikre sig lidt. Derfor er det vigtigt at du altid har de nyeste opdateringer til de programmer du nu bruger, f.eks. Windows, Adobe Reader, Java, Adobe Flash osv. Opdateringer bliver som regel lavet til at forbedre programmets funktioner, og dermed at modarbejde dem, der misbruger et program til at udøve deres onde planer.
Du skal også have en firewall – en slags dørvogter, der beskytter mod indtrængen udefra. F.eks. en hacker, der prøver at bryde ind i din computer, eller en såkaldte ”bot”, som kan lægge noget på din harddisk, i håbet om at du klikker på det.

Men en firewall og opdateringer er noget, som man som regel allerede har. Windows har en indbygget firewall. Den er måske ikke den mest sikre der findes, men man bor vel heller ikke i Fort Knox. Windows Firewall er fint nok for de fleste af os.
Men du skal også have en ordentlig antivirus. De fleste antivirusprogrammer klarer mere end kun virus, og det er kun godt. Men jo mere programmet kan, des mere trækker den på din computers kapacitet. Så der skal du overveje nøje, hvor meget du vil gå på kompromis med sikkerheden; for meget sikkerhed gør din computer meget langsom, og det er heller ikke meningen.

Og så kommer det store spørgsmål: skal man gå ud, og købe et antivirusprogram, eller kan man nøjes med noget gratis? Der er nogle der mener, at gratis er mindre god end noget man betaler for. Jeg vil ikke udtale mig om de enkelte antivirusprogrammer, men generelt kan man ikke sige at en gratis en er dårligere. Forskellen ligger i det faktum, at man har krav på support og hjælp, hvis der opstår noget med det program man har købt. Og ja, så er der den lille ting som Havécom Danmark tilbyder som ekstra: køber du hos os ESET Smart Security 4* så indstiller vi antivirusprogram sådan at vi får en e-mail, når der alligevel kommer noget ind i din computer, som ikke burde være der. Hvis vi mener, at det er nødvendigt, bliver du kontaktet. Det giver dig ekstra tryghed, men det betaler du også for.

*ESET har udgivet Smart Security 5, men den støtter indtil videre ikke muligheden for at sende os en mail ved kalamiteter – derfor anbefaler vi fortsat Smart Security 4, som har de samme evner til at bekæmpe møg og skidt. Og det er trods alt det det drejer sig om.

Tablets bliver mere og mere populære, og selvom der efterhånden er mange mærker på markedet, så er den største sællert indenfor tablets til dato Apples iPad og iPad 2.

En af iPads store styrker er batteritiden, som Apple selv hævder er op til 10 timer på en fuld opladning. Men mange brugere oplever at batteritiden er endnu længere. CNET har for eksempel i foråret lavet en sammenligning mellem en række forskellige tablets, hvor iPad, hvad angik batteritiden, var den helt klare vinder med sine hele 12,6 timers batteritid. Testen blev foretaget ved gentagen afspilning af en film, med maskinen i Airplane mode (en tilstand hvor alle netværksfunktioner er slået fra), indtil batteriet var tomt.
Men den lange batteritid sker på bekostning af visse features, bl.a USB tilslutning og Flash.

Den manglende flash på iPad kan være til stor irritation for brugerne, da det betyder at en hel del online video eller lyd ikke kan afspilles, det samme gælder for de fleste online spil, bl.a Facebookspil.
Men der er en måde at omgå problemet på, så du også kan bruge din iPad til at spille spil, se film eller lytte til lydfiler der bruger flash. Metoden er sikker at anvende og involverer IKKE jailbreaking (en form for hacking).

Løsningen er en app som for eksempel iSwifter eller Puffin Web Browser.
Begge apps virker som en slags såkaldt sky-teknologi eller cloud-techonology. Den kører ganske enkelt flash indholdet på sin egen server og sender video ned til iPaden som skal være opkoblet på et Wi-Fi netværk. 3g-netværk virker ikke optimalt.
Disse apps er naturligvis noget langsommere end den indbyggede Safari browser, men er dog hurtige nok til at man sagtens kan se videoer.

iSwifter kan downloades i AppStore og koster på nuværende tidspunkt 30 kroner og kan bruges ligeså meget eller lidt som man har behov for. De første 30 minutter er gratis, så man kan prøve appen af før man køber.  iSwifter er i øjeblikket kun tilgændeligt på iPad.

Puffin Web Browser som også kan downloades i AppStore koster kun 6 kroner, så har man lyst til at afprøve flash på sin iPad eller iPhone er Puffin Web Browser et godt sted at starte. Puffin kan bruges på både iPhone og iPad.

I visse tilfælde vil iSwifter dog klare sig bedre og hurtigere end Puffin, for eksempel ved Facebookspil – men dette kan hurtigt ændre sig da både iSwifter og Puffin hele tiden arbejder på forbedringer.

En stor ikon i IT-branchen, det er det mindste man kan kalde ham. Selvom Steve Jobs døde i nat, i en alt for ung alder, skal han altid være en ikon. For Steve Jobs er et af de få navne, der har sat sine spor i computerindustrien.

Der har altid været en hård linje mellem ”Windows-computere” og ”Apple-computere”. For de fleste mennesker gjaldt det, at man enten var på den ene side, eller også var man på en anden side. Enten eller. Den linje blev tyndere og tyndere i årenes løb. For det første fordi Apple var midt i 90’erne mere død end levende. Det behøver ingen tekst og forklaring hvordan Steve Jobs fik Apple til at genoplive, enhver sig selv respekterende avis har skrevet om det. Men det er ikke kun Apple-imperiet der har fået en boost ved introduktionen af de nye produkter.

Da Steve Jobs vendte tilbage til Apple, introducerede han nye produkter i stil med Apples originale produkter: computere med Apple-styresystem, grafisk meget stærke, og med en flot udseende. Jobs’ iMac stabiliserede Apple Inc., og lagde en basis for fremtiden. Men i 2001 kom Apple med noget helt nyt på markedet: iPod’en. En musikafspiller. På trods af sin mangel til at kunne afspille WMA-filer (Windows Media Audio – red.), blev iPod’en rimelig populær, selvom størstedelen af ejerne var at finde under gruppen ”gadget-freaks”. iPod’en var dog det første bevis på, at Steve Jobs turde tænke ”out of the box”.

I 90’erne lærte jeg af en forretningsmand, at ”at lave forretninger” er lig med tre ting: 1. Hav lange arme. 2. Tag hvad du tage kan. 3. Aldrig gør dumme ting. Jeg tror næppe at denne forretningsmand har sagt det samme som Steve Jobs, men jeg er sikker på at Steve Jobs fulgte rådet alligevel. Fordi introduktionen af iPod’en krævede at han var meget tålmodig (lange arme), men han vidste også at firmaet Apple Inc. ville kunne klare det (tage hvad du tage kan), men at det ikke var en dum idé.

Alligevel bragte iPod’en ikke den succes som Apple har i dag. For Jobs var iPod’en ikke målet, bare en prøveballon, for at se OM firmaet kunne træde ud de rammer, de har sat for sig selv. I 2007 introducerede Steve Jobs Apples iPhone. Og den var længe ventet. De første rygter om en iPhone opstod allerede i 2002, men meget håndgribeligt bevis var der ikke. Især fordi Apple søgte samarbejde med Motorola for udviklingen af en smartphone som kunne synkroniseres med Apples iTunes. Denne ROKR E1 svarede dog ikke til Steves drømme, og i 2006 fjernede Apple ROKR-understøttelsen i iTunes. Det forstærkede rygter om at Apple var i gang med sin egen smartphone. Endelig kom Jobs med det forløsende ord: d. 9. januar 2007 meldte Steve Jobs at salget af iPhone ville starte i USA d. 29 juni. Og det var for alvor Apples gennembrud.

Med dette gennembrud skete der faktisk to ting: Apples vakkelvorne position på computermarkedet fik et solidt fundament, og kampen om den smarteste phone brød løst. Så at mange af os nu går rundt med en telefon, som kan spille musik, vække os om morgen, tage billeder, sende tekstbeskeder, vise videoer på nettet, og har et hav af nyttesløse applikationer (”apps”), er noget vi kan takke Steve Jobs for. Om vi nu har en iPhone eller ej.
Og historien er ved at gentage sig, for det var Jobs der introcerede tablet-computere. iPad’en er en opfindelse af Jobs, men også hvis man har en Samsung eller endnu et andet mærke, er det Steve Jobs der er faderen til tabletten.

Havécom Danmark kondolerer Laurene Powell Jobs, deres 4 børn og alle andre i familien Jobs, og selvfølgelig også Apple Inc.

Efterhånden er der ikke mange mennesker, der tør køre uden antivirus. Er din computer udstyret med Windows XP, Vista eller 7? Så får du automatisk en truende besked om, at din computer muligvis er i fare, hvis du ikke har et opdateret antivirusprogram. Men om det er angsten for at blive advaret hele tiden, eller angsten for at kunne få en virus, der gør at de fleste mennesker anskaffer sig et antivirusprogram, er uvis. Personligt tror jeg, at de fleste vil have et antivirusprogram, fordi de ellers bliver advaret hele tiden. Det er relativ nemt at få Windows til at holde op med at advare om antivirus, men de fleste mennesker kan godt indse at det er nok den mest logiske løsning, at installere en sikkerhedsforanstaltning mod virus. Men hvorfor går der så mange mennesker rundt med en tablet-computer eller en smartphone uden beskyttelse? Forskellige årsager ligger bag.
Påstand: kun Windows kan blive inficeret
Det er en skrøne, at vira og andet malware kun og udelukkende kan opstå i Windows-baserede computere. Denne påstand kommer fra folk, der har en eller anden angst for Microsoft, firmaet bag Windows, Word, Live Messenger og mange andre populære programmer. Folk, der i al stædighed nægter at bruge Microsoft-produkter, simpelthen fordi de tror at Microsoft er Den Store Satan. Og for at overbevise andre, kommer de med påstand om, at systemer som MacOS (fra Apple) og Linux ikke kan blive udsat for virus.
Intet er mindre sand. Apple har allerede i deres næstsidste version af MacOS (som også bliver kaldt Snow Leopard) stilfærdigt installeret et ”antimalware”-program. Altså ikke antivirus – malware er et samlingsnavn for alt uønsket i en automatiseret system. Apple har ikke udbasuneret at de har indbygget et antimalware-program. Selvom Apple-concernen udmærket var klar over, at malware meget godt er muligt under MacOS, har de altid benyttet sig af den herskende overbevisning om, at Apple ikke kunne få virus.

Det samme sker for Linux – et såkaldt ”gratis” alternativ for Windows. Nogle anti-Microsoft-nørder bliver stædigt ved at benægte at der kan komme malware ind i en Linux-maskine. Men hvorfor er der så en hel liste af ANTI-malwareprogrammer for Linux? Sidst jeg tjekkede, og det er mindst ét år siden, var der 14 forskellige kommercielle virksomheder som havde lavet et program for Linux, for at undgå malware. Og det var altså firmaer, der er kendte for deres antimalware: avast!, Symantec, McAfee, AVG, ClamAV, F-Prot.

Sandheden er, at ALLE systemer, hvor man som bruger kan ændre ting (tilføje, fjerne), kan blive misbrugt. Hvis man stiller sit skraldespand ved vejen for at blive tømt, kan det også ske at der bliver sat ild til den. Selvom det ikke er dit formål eller din forventning. En bil er lavet til at køre dig fra A til B, men den kan også ende mod et træ, eller måske finder du din bil om morgenen uden luft i dækkene, fordi en eller anden idiot har stukket hul i dækkene. Alt kan blive misbrugt. Og jo mere almindeligt en ting er, altså jo flere mennesker der bruger en bestemt tjeneste eller genstand, des flere mennesker er der, som finder ud af hvordan man kan misbruge det, og også rent faktisk går i gang med at misbruge det.
Om vi nu taler om Windows, MacOS eller systemet til din mobil – der kan komme virus i.

En anden årsag til, at folk ikke beskytter deres iPhone og Galaxy Tablet mod malware, er fordi der ikke er meget plads. I hvert fald ikke i forhold til almindelige PC’er. Smartphones og Tablets har en begrænset hukommelse – både for at opbevare programmet (langtidshukommelse) og til at læse et program ind sådan at programmet er aktivt (korttidshukommelse). Om man nu har en version af MacOS til mobile apparater (iOS), Android (et styresystem til mobiler, udviklet af Google), Symbian (et forældet styresystem) eller Windows Phone 7 (en afklædt version af Windows, som vi kender fra computere, bare tilpasset mobilteknologi) – systemet har ikke så mange ressourcer til at gøre godt med. Så mange mennesker vælger at nedprioritere antimalware på mobilen.

En tredje ting er, at folk ikke bliver advaret af systemet, hvis de ikke har et antimalware-program. Og det er ikke sådan at vi alle sammen skal være eksperter, så hvor skal folk vide fra at det er en logisk ting at have antimalware?

Vi annoncerer nu med vores slogan ”Driller computeren?”. Måske skal vi også begynde med ”Driller mobilen?”. Ikke for at gøre folk bange, men der kommer i fremtiden mange vira og lignende problemer til din mobil. Så sørg for, at du regelmæssigt laver en backup (sikkerhedskopi) af dine data på din mobil. Bare for en sikkerheds skyld.